Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

5. maj 2015

En højtidelig og mindeværdig eftermiddag på FDF Sletten ved Ry:

Ved mindehøjtideligheden i går den 5. maj ved mindestenen for de 11 dræbte FDF førere deltog over 100 gæster samt TV2 News direkte til hele landet kl. 13.00 og efterfølgende nyhedsudsendelser.

Blandt gæsterne var venner og familiemedlemmer til de dræbte blandt andet fra Horsens.

Der var taler og sange, og der var en meget højtidelig stemning.

FDF's tidligere formand Henning Iburg, Skanderborg og FDF's centerleder for Sletten, Peter Jeppesen holdt taler.

I sin tale læste Peter Jeppesen et af afskedsbrevene fra Paul Mackeprang, FDF Esbjerg 1. kreds, én af de 11 på stenen til hans ven Asbjørn.

Da man sang sangen: "En lærke letted" efter talen, brød solen igennem til Sletten.

 

Så var der kaffebord i Historisk Samlings lokaler på Æblegården.

Snakken gik, og den nye udstilling om FDF under Besættelsen kunne studeres.

I forbindelse med arrangementet blev der udgivet et lille hæfte med historien om stenen, og omtaler af de 11 døde FDF-førere, som gæsterne denne dag kunne tage med hjem.

Stor tak til alle gæster!

Der er flere fotos på dette link:

http://berntfoto.dk/1505sletten